Vælg dit sprog

HAR DU HÅNDVÆRKSMÆSSIG SNILDE?

SÅ HAR VI MÅSKE JOBBET TIL DIG HOS AKA-DANBOX

Er du typen, der kan lide at bygge, tilpasse og finde løsninger med hænderne – også selvom du ikke nødvendigvis er udlært håndværker? Hos AKA-DanBox søger vi en ny kollega til produktionen, hvor praktisk sans og håndværksmæssig snilde er vigtigere end en bestemt uddannelse. 
Vi søger en kollega til vores produktion, hvor du kommer til at bygge specialopbygninger og 
indretninger i træ til transportbranchen. Nogle løsninger er så store, at man kan stå inde i dem – andre er så små, at der kun lige er plads til nøgler. Én ting er sikkert: Ikke to opgaver er ens, fordi alt bliver lavet efter kundens ønsker. 

Dine opgaver vil bl.a. være: 
• Opbygning af konstruktioner og indretninger til specialbokse i træ.  
• Arbejde ud fra tegninger og kundespecifikationer 
• Tilpasning og montage, så hver løsning passer perfekt 
• Samarbejde med kolleger i både Produktion og Konstruktion & Udvikling 
Vi forestiller os, at du: 
• Har håndværksmæssig snilde   
• Har god rumforståelse og kan arbejde ud fra en tegning 
• Er løsningsorienteret og initiativrig 
• Kan lide at arbejde med specialløsninger, hvor håndværket gør forskellen 
Hos os får du et arbejde, hvor håndværket er i centrum, og et miljø med gode arbejdsforhold og et godt kollegaskab. 

Vi tilbyder 
• Løn efter kvalifikationer 
• Pension og sundhedssikring 
• Mulighed for 4-dages uge man.- tor., hvis du ønsker det 
• Den nødvendige oplæring 
• Et uformelt miljø med frihed under ansvar – her hjælper vi hinanden og har det godt sammen.
 
Interesseret? 
Vi ansætter, så snart vi har fundet den rette, og har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at 
kontakte Jesper Jørgensen, produktionsleder, tlf. 54 58 52 00. Send din ansøgning til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. – vi  glæder os til at høre fra dig! 

Om AKA-DanBox A/S 
AKA-DanBox A/S er en veletableret, familieejet produktionsvirksomhed med mere end 25 år i 
branchen. Vi producerer tanke, transportbokse, afdækningsløsninger og kundetilpassede opbygninger, primært til transportbranchen, men også i stigende grad til landbrug og entreprenørbranchen. Vi er 
kendt for høj kvalitet, fleksibilitet og individuelt tilpassede løsninger. Virksomheden beskæftiger i dag ca. 40 medarbejdere og har base i Ansager. 
Læs mere på www.aka-danbox.dk.

Få et godt job hos AKA-DanBox

AKA-DanBox er en virksomhed i vækst, hvor udvikling, godt håndværk og stærkt sammenhold går hånd i hånd. Derfor søger vi løbende nye medarbejdere til både vores smedeafdeling og finérafdeling.

Hos os bliver du en del af en arbejdsplads med stor mangfoldighed og et stærkt fællesskab. Vores medarbejdere findes i alle aldersgrupper - fra unge til ældre, erfarne medarbejdere, og vi lægger stor vægt på gensidig respekt, hjælpsomhed og plads til forskelligheder. Her løfter vi i flok, hjælper hinanden i hverdagen og værdsætter den erfaring og personlighed, hver enkelt bringer med sig.

Vi er stolte af, at mange af vores medarbejdere bliver hos os i rigtig mange år. Flere har fejret både 10-, 20- og 25-års jubilæer, hvilket fortæller meget om kulturen og arbejdsmiljøet hos AKA-DanBox. Vi oplever også, at vi har et godt ry som arbejdsplads – noget vi arbejder hårdt for at leve op til hver eneste dag.

For os handler det ikke kun om produktion, men også om mennesker. Derfor tilbyder vi gode pensions- og sundhedsordninger og prioriterer rammer, hvor medarbejderne trives. Vores moderne produktionslokaler er lyse, rummelige og fyldt med dagslys fra store vinduespartier – noget mange af vores medarbejdere især sætter pris på i vintermånederne.

Hos AKA-DanBox findes der ingen traditionel serieproduktion. Vi producerer kundespecifikke løsninger, hvor ikke to opgaver er ens. Det betyder en varieret hverdag med spændende udfordringer, mulighed for at tænke kreativt og følelsen af at skabe noget unikt hver dag.