AKA-DanBox kan tilbyde en komplet løsning til ladbiler tilpasset individuelt til præcis jeres opgaver – uanset branche.
- boks til opbevaring af specialudstyr eller ekstra plads
- tank til ekstra brændstof, hydraulikolie og andre væsker
Alt sammen hos samme leverandør, således at du kun skal henvende dig et sted. Resten tager vi os af…
Anerkendte boksmærker som Danbox og AKA
Gennem mange år har vi med succes produceret vores anerkendte boksprodukter Danbox og AKA til transportbranchen. Begge bokstyper findes i både standard og individuelt tilpassede løsninger.
Desuden fremstiller vi tankløsninger til brændstof, hydraulikolie og andre væsker i effektive udformninger, der gør varevogne i stand til at medbringe større mængder ved at udnytte den sparsomme plads mest optimalt.
Rigtig indretning af bokse skaber effektivitet
AKA-DanBox har omfattende erfaring med at indrette vores bokse til mange forskellige formål. Det kan f.eks. være opbevaring af udstyr til chaufføren, nem adgang til kæder og specialværktøj eller indretning af værktøjsskab. Mulighederne er uendelige – og med den rigtige indretning bliver chaufførens arbejde mere effektivt, nemt og hurtigt.